Dåb

Ønsker du dåb i Hannerup Kirke, kontakt kirkekontoret på 75 92 93 29. 

Navnet

Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor du til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du navngive på www.borger.dk

Faddere

En fadder er vidne til dåben og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger. Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten. Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.

Hvad skal barnet hedde

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde. Man må ikke kalde sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På www.ankestyrelsen.dk kan du finde en liste over godkendte fornavne. 

Traditioner

I Hannerup Kirke giver vi ”Sigurd fortæller Bibelhistorier” som gave, når et barn bliver døbt. Vi opfordrer også barnet til at blive medlem af Snapperklubben, så han/hun hvert år får en hilsen på sin dåbsdag, og forældre og faddere kan få gode ideer til, hvordan I kan fejre dåbsdagen i familien.