Du er her: 

Om kirken

Hannerup Sogn

Hannerup Sogn omfatter den vestlige del af Fredericia by. Hannerup sogn har over 10.000 beboere og beboerne i sognet er fordelt på ca. 3700 husstande. 
Sognet er Fredericias største og vokser stille og roligt, da Fredericia i disse år udbygges mod vest. 

Historien

Ønsket om en kirke i Fredericias vestlige bydel går mange år tilbage. I 1950 byggede beboerne i området ”Søndermarkshus”, hvor der blev holdt søndagsskole m.m. ”Søndermarkshus” blev senere købt af Michaelis menighedsråd (området hørte til Michaelis sogn) til konfirmandstue for områdets børn. 

I 1963/64 blev der bygget en præstebolig i tilknytning til konfirmandstuen. Gennem mange år blev der holdt gudstjeneste i ”Søndermarkshus”. Samtidig arbejdede en kirkekomité på at skaffe midler til en ny kirke.  

Kirkens indvielse

Hannerup Kirke blev indviet Skærtorsdag den 11. april 1974. Den er placeret som én af fire bygninger omkring et lille torv. Dermed er det understreget, at kirken har sin egen klare identitet og en ganske bestemt funktion. De øvrige bygninger rummer kapel, redskabsrum, mødelokaler med køkken, konfirmandstue og kirkekontor. 

Kirkeklokken, som tidligere har hængt i Løgumklosters klokkespil, er placeret i en klokkestabel på kirketorvet. På klokkestabelen er placeret et kors. 

Hele projektet indgår som en del af et boligområde. Kirken bindes på den måde sammen med de områder, hvor der dagligt færdes mennesker, idet boligområdets hovedsti passerer henover kirketorvet.

Byggemåden

Byggemåden er bemærkelsesværdig. Murene er opmuret med frit forbandt uden mønster, og murene står groft med fyldte fuger, uden efterfugning. Træværket er stort set ubehandlet efter udskæring. Limsporene er ikke fjernet fra limtræsbjælkerne. På sternen er anvendt corténstål, der er rustmodnet til en dyb, brun farve. Den svungne mur gør på sin egen måde op med det solide og faste, som vi alle gerne vil have i ryggen. I stedet for den trygge baggrund finder vi i muren det spontane, umiddelbart legende i et improviseret murværk, hvor håndværkerne frit har arbejdet med sten og mørtel. I muren er der indmuret nogle munkesten fra den nedrevne Ullerup Kirke, så rødderne til fortiden er intakte. I gulvet under døbefonten er ligeledes placeret en munkesten.

Kirkerummet

Kirkerummet giver en stærk fornemmelse af samlethed om døbefont, nadverbord og prædikestol, idet alle tre dele er samlet indenfor knæfaldet. 
Der er udsigt til den smukke natur fra alle siddepladser i kirken. 

Orglet har 23 stemmer og er placeret, så organist og kor bliver en naturlig, integreret del af menigheden. 
Kirken er bygget sådan, at der er gode muligheder for afholdelse af koncerter, både med og uden orgel.

Alterudsmykning

Over det ovale alterbord hænger et kors, hvis røde felter gløder ved belysning. Omkring korset svæver tre ringe, som udgør en enhed (Treenighedssymbol). Ringene er uendelige og er sammensat af 12 dele.

Kirkegården

Kirkegården er anlagt nord for kirken i en halvbue omkring et gammelt egetræ. Kirkegården er "grøn" - dvs. der er ingen grusgange, som på mange andre kirkegårde. Kirkegården er i stedet anlagt med græsplæner og græsklædte stier. 
Kirkegården blev indviet den 29. april 1990.